Generalforsamling 2022

Referat fra generalforsamling 2022

Formanden bad om generalforsamlingens tilladelse til at Revisoren fremlagde formandens beretning, og Revisorens fremlæggelse af regnskabet.

Generalforsamlingen gav denne tilladelse.

Peter Willumsen (revisoren), henviste derefter til dagsordenen.

1. Valg af ordstyrer og referent

Peter W blev valgt til ordstyrer og referent

 

2. Valg af stemmetæller

  • Dette punkt blev ikke nødvendig.

 

3. Formandens beretning.

Peter W takkede de, foruden bestyrelsen, fremmødte 7 medlemmer.

Der lød ligeledes en tak til, de i perioden 3 afgående medlemmer af bestyrelsen, for deres indsats.

Beretning blev derefter fremlagt.

Da der ikke blev afholdt generalforsamling i 2021, var beretningen gældende for både 2020 og 2021.

”Corona´en” havde haft meget stor indvirkning på de seneste års arbejde i bestyrelsen.

Arbejdet i bestyrelsen:

  • Afholdelse af bankospil i 2020 i de ”nye” lokaler i Biblioteks Cafeén. Der nåede at blive afholdt 3 bankospil, inden vi blev lagt ned af Corona. Denne pause varede fra april – september 2020.

 

  • I Coronapausen, forsøgte vi os med RadioBanko, da vi gerne ville lave nogle aktiviteter for vores medlemmer. RadioBanko blev en succes på afviklingsplanet, men det lykkedes os ikke, på trods af ihærdig indsats, at tiltrække nok spillere, så det økonomisk kunne løbe rundt.

 

  • Bestyrelsen havde planlagt en Krotur til Sørup Herregård, til afholdelse i juni 2020. Ophold og transport var booket, men desværre var vi nødt til at aflyse turen, da Corona havde indledt sit indtog i Danmark/Verden. I den forbindelse skal der lyde en stor tak til både Sørup Herregård og JEP Transport, for deres måde at takle aflysningen på. Vi blev ikke mødt med krav om betaling for det bestilte.

 

  • Ligeledes i pausen, åbnede der sig mulighed for, at Hvidovre Nærradios Venner kunne overtage Kometen/medborgersalen til afholdelse af foreningens bankospil, idet Stjernebanko havde indstillet deres aktiviteter. En enig bestyrelse vedtog at dette var en mulighed vi ikke kunne lade være uprøvet.

 

  • Et enkelt bankospil blev det til d. 1. september 2020. Et bankospil der økonomisk balancerede, med et lille plus. Det var derfor med fortrøstning, at vi så frem til de næste spil. Desværre blev vi igen lagt ned af Coronaen – denne gang i over et år (fra midt september 2020 til 7. september 2021.

D. 7. september 2021 kom vi i gang igen og har d.d. afholdt 9 bankospil i Kometen.

Januar 2022 blev vi igen ramt af Corona-nedlukning, heldigvis varede det kun denne ene måned.

Det er foreløbig blevet til 9 bankospil med stor tilslutning, som spænder fra ca. 170 -220 personer, hvilket vi er meget tilfredse med.

Kometen er booket 2 år ud i fremtiden (hver anden tirsdag).

Bestyrelsen takker de medlemmer der beredvilligt har stillet op, og givet en hånd med, med afviklingen af bankospillene.

 

  • Der er pr. 14. marts 2022 ikke besluttet om en eventuel Kro-tur skal igangsættes – da der er rigtig meget arbejde med afviklingen af bankospillene, samt usikkerheden omkring Coronaforholdene. Bestyrelsen vil arbejde videre med sagen.

 

 

Formandens beretning blev vedtaget med akklamation.

4. Kassererens fremlæggelse af regnskab

  • Regnskabet for 2020 viste et regnskab med et overskud på ca. 15.600,-, men overskuddet er kommet ved at flytte værdien af indkøbte gavekort, fra Aktiver til kassebeholdning. Samlet set gik regnskabet stort set i balance. Der var et enkelt spørgsmål til regnskabet. Spørgeren spurgte hvor posten for lokaleleje var placeret. Registrerede foreninger betaler ikke leje for Hvidovre kommunes lokaler.

 

  • Regnskabet for 2021 viste et overskud på kr. 30.430,-. Regnskabet viste at der var ydet en bevilling til Hvidovre Nærradio på kr. 15.000,-. Bestyrelsen er yderst tilfreds med resultatet.

Regnskaberne blev derefter godkendt med akklamation.

5. Indkomne forslag

  • Bestyrelsen havde annonceret et forslag om en vedtægtsændring. Ændringen bestod i annonceringen af foreningens generalforsamling. Forslaget blev godkendt, og generalforsamlingen indkaldes herefter via Hvidovre Nærradio, Hvidovre Avis og på foreningens hjemmeside www.hnrsvenner.dk.
  • Forslaget blev vedtaget.
  •  Bestyrelsen stillede forslag om at ændre kontingent-året fra at følge kalenderåret til at være gældende fra 1. september til 31. august.
  • Forslaget blev vedtaget.

 

6. Kontingentfastsættelse

  • Bestyrelsen stillede forslag om at kontingentet blev nedsat fra kr. 100,- til kr.25 pr. år.
  • Forslaget blev vedtaget.

 

7. Valg til bestyrelse

Da der ikke blev holdt generalforsamling i 2021, er alle i bestyrelsen på valg.

Formand og et bestyrelsesmedlem vælges for 2 år (i lige år).

Kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i år for 1 år, næste år (ulige år) vælges disse medlemmer af bestyrelsen for 2 år.

 

  • Formand Lone Pedersen ønsker genvalg som kasserer. (Vælges for 1 år)
  • Næstformand Lis Thomsen ønsker genvalg som næstformand. (Vælges for 1 år)
  • Kasserer Vita Jensen ønsker genvalg som bestyrelsesmedlem. (Vælges for 1 år)
  • Bestyrelsesmedlem Ib Brøns ønsker genvalg som bestyrelsesmedlem. (Vælges for 2 år)
  • Peter Willumsen stiller op til Formandsposten (Vælges for 2 år)
    • Valg af suppleanter

Bestyrelsen indstillede Gitte Knudsen og Dorthe Jensen til suppleantposterne.

 Generalforsamlingen godkendte alle de opstillede med akklamation.

8. Valg af Revisor og Revisorsuppleant

Bestyrelsen indstillede Yvonne Fløjbo til posten som Revisor

Generalforsamlingen foreslog Peter Thomsen til Revisorsuppleant

Begge blev godkendt med akklamation 

9. Eventuelt

Der var ingen emner til eventuelt.

Bestyrelsen takkede de fremmødte, dels for deres fremmøde, men ligeledes også for deres medvirken til en god og rolig afvikling af generalforsamlingen.